Kære venner
Vi er nu igang med det ottende år her i New Zealand og som det sig hører og bør hvert 7 år,  har vi haft alting oppe at vende og er begyndt på
another afsnit!

Vi solgte Totaranui og den 23 april overtog vi et lille bitte hus på Lancewood Rise i Onerahi.  I kan se nogle billeder derfra hvis I klikker her.

Jeg har stadig www.totaranui.dk oppe at køre fordi der er stadig folk der kontakter addressen for B&B overnatninger.  Jeg regner med at bruge side 2 og 3, måske 4 til at ha billeder på ..for dem er sku ha lyst til at se et nyt billede eller to.

Det har jo været en stor omvæltning at flytte til byen.  Ove savner stilheden på Totaranui, dyrene og sine træer.  På sin vis savner han også arbejdet udendørs, men han er helt skæv i chassiet og jeg tror han har godt af ikke at skulle vedligeholde halv km grusej med en skovl, slå græs på 1 td land med en buskrydder og lave 18 rummeter træ hver vinter...udover alle de andre ting der skulle laves...og så gå på arbejde.

Ikke at han går og keder sig, for han har masser at lave.  Han arbejder som freelance social worker og sælger sin arbejdskraft til et firma der hedder Rehabworks North.  Det er Tordenskjolds soldater, for det er de samme klienter som han kender fra før og de samme samarbejdspartnere.  Forskellen er bare at der ikke er nogen  mellemmand til at skumme fløden.

Tilde ( som elsker Ove) mener at gæsteværelset er hendes

Ove får alle de klienter de andre giver op overfor.  Ove har en evne til at  kunne komme ind til dem og han har tålmodigheden til at få tingene til at virke selvom det tager lang tid.  Det er ofte folk der, selv uden en hjerneskade, ikke var nemme at have med at gøre. 
Ove kører meget.  De fleste uger over 1000 km og til det formål købte han da vi flyttede en ny bil. En suzuki SX 4...en slags Swift på steroider. Vores gamle Subaru gik til et par søde backpackers som vi kender og jeg kører så i den hvide Swift.

Vi nyder især at vi kan sidde på terrassen og kikke på de fantastiske solnedgange med vores aften drink...UDEN dårlig samvittighed over at vi burde lave noget andet!