De sidste 7 år har vores situation ændret sig hvert år men nu håber vi at det kan holde sig stabilt de næste 4-6 år så vi kan nyde at have den sikkerhed en fast indtægt giver.

Jeg arbejder deltids på det lokale turistbureau og urmuseeum.  Det bliver til 8-10 dage om måneden.  Alt så jo ellers godt ud sidste jul hvor jeg var blevet ansat som rehab coach ( en form for hjemme støtte pædagog), men i april blev det så bestemt at man slet ikke ville have den stilling mere i systemet...det må familierne selv tage sig af.  Det betyder nu at når en person kommer hjem fra sygehuset og er lappet sammen, så får de fysio og ergoterapi, måske psykolog hjælp, men ingen hjælp til at øve sig i praksis.  Det vil sige at koner skal lære mænd at børste tænder og vaske sig, forældre skal lære teenage børn at begå sig socialt og mænd skal lære konen at lave mad... ...og det dur bare ikke...men sådan er det altså nu.
Jeg fortsatte med to klienter jeg har haft længe, men i juni pådrog jeg mig en skulderskade og måtte droppe dem.  Nu er jeg så stort set hjemmegående husmor...og det er slet ikke tosset :-)   Jeg nyder at være guide på urmuseet og det er lidt nemesis, da jeg altid har sagt til folk at det sikkert er et dødkedeligt sted...men det er faktisk sjovt.  Ikke at jeg ikke stadig vil anbefale den omliggende natur til folk før de går igang med urene. Desuden så er det bedre at arbejde 9 timer 2 gange om ugen end 2-3 timer fem dage.
Turistbureauet giver også nogle andre fordele, nemlig at jeg er nødt til at tage på ture og hotel for at finde ud af hvad der er vi sælger...gratis...det er jo hårdt!!!!
Her er vi på vej til Cape Reinga med Dunerider Tours.  Det var i august, derfor ser vi så kolde ud.

Boogie boarding ved Ocean Beach

I år har vi haft to højdepunkter.  Det første var at ha vores gode venner Marianne, David og Oliver på besøg.  De blev meget betagede af området og jeg fik dem hooked på boogie boarding.  Vi boogieboardede til vi var ved at få gæller.

Det andet højdepunkt for mig var en lynvisit til Danmark for at være med til min lille nevø, Kents, bryllup...som han lige nåede at holde før han blev 40...
Jeg nåede at besøge Kent og Kristina hjemme i Norge og selve brylluppet blev holdt nær Malmø hvor Kristina kommer fra. Ove var ikke med, han skulle jo blive hjemme og knokle og tjene penge...og passe Tilde som vi ikke ku nænne skulle være alene 3 dage efter vi var flyttet. 

Jeg var så heldig at jeg ikke alene var til bryllup, men jeg nåede også at deltage I vores guddatter Nana's konfirmation.  Det var  en dejlig fest og jeg kom rigtig til at tænke på hvor meget jeg savner den slags og de gode gamle venner.